Online kranbooking for bådejere/ medlemmer på Køge Marina

Som noget nyt kan du nu booke din krantid – når du ønsker det via vores ”online kranbookingssystem”.
Denne service gælder for jer bådejere med fast plads med kontrakt på Køge Marina (medlemmer). 

Du kan KUN booke krantid online, hvis du har modtaget en sms fra Køge Marina,
med et link i og oprettet dig som medlem.
Linket til oprettelse skal bruges indenfor 14 dage fra modtagelsen. 


Har du ikke modtaget nogen sms, så kontakt havnekontoret på mail marina@koege.dk eller tlf. 56 66 16 89
i kontorets åbningstid. 


 Link til kranbooking klik her   

Det er vigtigt at du, som det FØRSTE, opretter dig som medlem via det link, der er udsendt på SMS. 
Hvis du opretter dig udenom det udsendte link, bliver du ikke oprettet korrekt som medlem.

Hjælp dig selv
Når du er godt i gang, kan du oprette en slags App (et bogmærke) på din telefon, så du fremover let kan bestille krantider.
Klik her for at læse instruktionen i at oprette et bogmærke på en Iphone.

Vigtig information ved kranbooking

• Kom 30 min. Før din booking tid 
• Hav kran-/ løfte mærker på, da du skal anvise kranføreren, hvor stropperne skal placeres. 

Husk ved optagning

• Tag dine fortøjninger med, så de ikke ligger på broen eller i vandet hele vinteren. 
• Husk at vende dit vendeskilt til grøn på din bådplads, når din båd tages op. 
• Fendere hives indenbords.
• Bak ind i beddingen, hvis båden er over 27 fod / 8,2 meter og skal op med mast.
• Sejl kun ind i beddingen, når kranen står parat med stropperne i vandet.  

Husk ved søsætning

• Det er vigtigt, at dine oplysninger om placering af din båd på land er korrekt. 
• Stå klar ved din båd og vink kranføreren hen til dig. 
• Husk at rydde op efter dig på din opstillingsplads, fjern teltstænger, presenninger m.v. fra Køge Marina.
Hvis du har en stige kan du evt. hænge den op på vores ”tørrestativ” ved række 9 på sydpladsen.
Du kan låse den fast med din egen kæde/hængelås, men husk et mærke med bro og plads nummer på stigen.  

OBS

Skulle du blive forhindret, kan du selv slette og booke en ny tid dog kun op til minimum 24 timer før. 
Ved udeblivelse af den bookede tid er der ingen refundering. 
Afregning sker ved booking, der skal betales med kreditkort.